Wednesday, February 10, 2010

Forkælelse fra top til tå

Drømmer du at tage et par dage ud af kalenderen og forkæle din krop og sjæl med en rigtig SPA-ferie med alt hvad der hører sig til? Trænger du til virkelig velvære og pleje? Hvis ikke du har budgettet til en rigtig luksuriøs SPA oplevelse eller tid til at tage fri en hel eller to dage, så kan du nemt gøre det selv, hjemme hos dig selv. Du behøver kun nogle få midler og lidt tid (ca.2 timer) for at opnå dejlig afslapning og velvære, og det kan du gøre i ro og mag i dit eget hjem. Det eneste du behøver, er lidt tid til planlægningen.

Sådan forkæler du dig selv derhjemme:

Tag dig tid til det og sørg for at du ikke bliver forstyrret: Hvis du har taget 1-2 timer ud af kalenderen dvs. du har besluttet dig for at tage dig tid til at slappe af, så giver du dig selv lov til at nyde det mere. Det er nok én af de vigtigste punkter af at få en god hjemme SPA oplevelse. Det er 1-2 timer hvor du er i fokus og ikke må forstyrres.

Vælg et rum i huset/lejligheden: Vælg hvor din hjemme SPA skal finde sted. Det mest oplagte sted er selvfølgelig badeværelset, men hvis du har mere plads i soveværelset gør det. Sørg bare for, at du har de rette afstressende, rene omgivelser til at nyde din hjemme SPA.

Find frem: En lækker og blød badekåbe og tykke håndklæder.

Lidt lækkert til at drikke/spise: Forbered en god the på forhånd og skær nogle lækre frugter på et flot fad. Gør det gerne lidt luksusagtigt! Det handler om at forkæle sig selv.

Afslappende atmosfære: Hygge lys er et must. Stemningen og oplevelsen vil blive meget mere SPA agtig hvis du tænder nogle stearinlys. Gerne med duft så at du gennem dine sanser vil slappe af og glemme hverdagen. Et andet must er musik. Vælg din favorit CD der får dig til at slappe af og stresse af.
Prøv lige at høre denne her:  klik her
Nu er du klar til at nyde det. Du kan tage den helt store tur, hvor du plejer og forkæler dig selv fra top til tå eller du kan vælge kun gøre en eller to behandlinger, hvis du ikke har tid til mere.


Forkælelse til kroppen

Du skal bruge:
Body scrub (lav den selv: bland groft salt med en god olivenolie)
Body wash eller æteriske olier
Kropsolie eller kropslotion

Tag et langt varmt bad (under bruseren) eller hop i badekaret. Tag dig god tid og nyd stilheden. Hav en god scrub klar og start med at skrubbe alle døde hudceller af, så du får gløden tilbage i din hud. Din hud vil føles meget blød. Brug gerne en hård børste og giv de problematiske områder en god omgang ”scrub”. Det hjælper at få gang i blodcirkulationen. Husk også dine fødder. Fjern al hård hud og pleje dem. Det tager nok lidt tid men du vil blive glad for resultatet og den god følelse smukke fødder giver. Afslut din kropsbehandling med at massere en lækker kropsolie eller bodylotion ind i din hud. Vær ekstra opmærksom på albuer og knæ.

Forkælelse til ansigtet
Du skal bruge:
Et vandfad
Æteriske olier
Naturlige hudplejeprodukter (ansigtslotion, tonic, maske, ansigtsolie og ansigtscreme)

Start med at rense ansigtet med den rense mælk hvorefter du kan anvende den opfriskende ansigtstonic. Fyld nu vandfad med lidt kogende vand og tilsæt evt. et par dråber æteriske olier i vandet. Læn dig over vandfadet med et håndklæde over hovedet. Hold ansigtet over vandet sådan at det føles behagelig varm og ikke for varmt. Bliv siddende i dampen i 10-15 minutter indtil porerne i din hud er åbne.

Huden er nu klar til at få peeling og blive renset i form af ansigtsmaske. Fordel masken på ansigtet og sæt/læg dig ned i 10 min. luk øjnene og slap af mens masken virker. Læg et par agurkeskiver eller fugtige vatrondeller (brug naturlig ansigtstonic til at lave øjenkompress, der er ingen alkohol i dem). Efter 10 min. kan masken vaskes af (du kan lige massere huden med små cirkelbevægelser mens du har masken på så får du en god peeling samtidig med at huden renses). Anvend gerne ansigtstonic på ansigtet for at friske ansigtet op.

Nu er ansigtshuden klar til fugt. Anvend ansigtsolie og suppler den med ansigtscremen efter 10 min. for at opnå den blødeste hud. Påsmør også gerne lidt creme på læberne.

Tag 10 min. til at slappe af og forberede dig selv på at deltage i dine daglige gøremål igen.

p.s del den med dine skønhedsglade veninder!

No comments: